Usikre flyselskaber
Civil luftfart er en forholdsvis sikker rejseform, i vores del af verden, eller rettere med flyvere fra visse lande og visse selskaber. Statens Lufthavnsvæsen orienterer om flysikkerheden i den civile flytrafik fra hjemmesiden www.slv.dk. Herfra er der også adgang til en officiel EU-liste over usikre selskaber.
Sortlistning af flyselskaber og forbrugeres rettigheder
I december 2005 vedtog Europaparlamentet og Ministerrådet en forordning om såvel opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i fællesskabet som oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet.
Fællesskabslisten – den såkaldte sorte liste - blev etableret for første gang i marts 2006 og vil efterfølgende blive opdateret kvartalsvis. Luftfartsselskaber på listen kan ikke operere i fællesskabet. Listen er offentlig og giver dermed offentligheden oplysning om, hvilke selskaber der af rene sikkerhedsmæssige grunde har forbud imod at flyve i EU.
Forordningens andet led består af bestemmelser om, at passagerer har krav på at få oplyst, hvilket selskab der rent faktisk udfører en lufttransport. Oplysningen skal gives, når passageren foretager sin reservation, eller så snart det er kendt, hvilket luftfartsselskab der vil udføre lufttransporten.
Se listen med usikre flyselskaber her. Listen domineres af selskaber fra afrikanske og asiatiske lande. Europa er kun repræsenteret på listen med 3 flyselskaber fra Ukraine.
De fleste selskaber på listen er små private selskaber. Men nationale flyselskaber som Air Bangladesh findes også på listen.
Læs mere om flysikkerhed:
- Statens Lufthavnsvæsen hjemmeside, www.slv.dk.
EU information på dansk:
- http://europa.eu/index_da.htm
- http://europa.eu/legislation_summaries/transport/air_transport/index_da.htm
(find afsnittet om passagerrettigheder).