Russisk jul i Tivoli
Hvert år fra sidst i november til den 30. december er der jul i Tivoli.
Dato: 11/11-30/12 (minus 24/12 og 25/12).
Russisk by
"I år bliver hele plæneområdet forvandlet til et "russisk jule-eventyr". Med en ekstraordinær julescenografi bag den røde mur, som indrammer Plænen, får Tivoli sin egen russisk by med en 21 meter høj udgave af Vasilij-katedralen, som får enhver til at drømme sig langt væk til Den Røde Plads. I det russiske område møder man også "Fader Frost" og "Snegurotjka" (Sneprinsessen), som stiller op til fotografering. Det animerede nissekor synger russiske julesange, mens du kan tage juletoget igennem kirken, hvor du kan varme vanterne, drikke gløgg og varm kakao." (kilde: Tivoli).
De fleste af Tivolis forlystelser og restauranter er åbne under hele julemarkedet. Skøjtebanen er et kapitel for sig, verdens eneste såkaldte flydende skøjtebane.
Julebelysningen er skabt af den amerikanske designer John Loring, manden bag julebelysningen (450.000 julelys) på New Yorker-gaden Park Avenue.
Ferie Info 25/9 2011