Rejsesygesikring
Inden udrejse foretrækker de fleste, at have orden på papirerne, herunder og især rejseforsikringen.
Den danske offentlige rejsesygeforsikring administreres af SOS International, www.sos.dk. Men der er også andre ting, man kan undersøge, fx om man har en rejseforsikring gennem sin husstandsforsikring.
Den offentlige rejsesygesikring dækker en række lande i Europa. Her dækker rejsesygesikringen.
Ferie- og studierejser
Ferie- og studierejser er omfattet rejsesygesikringen. Vær opmærksom på at kortet ikke dækker, hvis rejsen kombinerer ferie og erhverv. Heller ikke hvis der sker noget mens du holder ferie.
Kortet dækker heller ikke, hvis du studerer i udlandet fx på et universitet eller lignende.
Almindelig sygehusklasse
Bliver du indlagt på et sygehus, skal du hurtigst muligt kontakte alarmcentralen SOS på +45 70 10 75 10. Det er ikke alt der er finansieret via sygesikringsbeviset. Derfor kontakt hurtigst muligt SOS for ikke at få en ubehagelig stor regning.
Dækker rejser på op til en måned
Rejsesygesikringen dækker udgifter i forbindelse med akut sygdom, tilskadekomst og dødsfald, som er opstået i den første måned af rejsen. Det vil i praksis sige, at hvis du f.eks. rejser ud den 27., er du dækket til og med den 26. i den efterfølgende måned.
Dækker akut sygdom/tilskadekomst
Rejsesygesikringen dækker udgifter til behandling af akut sygdom/tilskadekomst, som er opstået under ferie- eller studierejsen.
Kronisk lidelse
Man bør altså være ekstra opmærksom, hvis man har en kronisk lidelse. Det er ikke sikkert, at det dækkes via den offentlige rejsesygesikring, hvis det med rimelighed kan forventes, at lidelsen vil kræve behandling under vejs.
Administration af den offentlige rejsesygesikring
Den offentlige rejsesygesikring administreres af SOS International. Er du i tvivl vedr. kronisk lidelse, kan du kontakte SOS før du rejser.
Læs mere om den offentlige rejsesygesikring på www.sos.dk
SOS International
Nitivej 6
DK-2000 Frederiksberg
+45 70 10 50 55
sos(at)sos.dk
24-timers alarm: +45 70 10 50 50
Fakta om rejsesygesikringen
- Det gule sundhedskort hed tidligere det gule sygesikringsbevis.
- Den offentlige rejsesygesikring administreres af SOS International.
Læs mere
- www.borger.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, det blå EU-kort.
- www.sundhed.dk, den fælles offentlige sundhedsportal.
- www.im.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, læs om det blå EU-kort.
- www.vaccination.dk
- www.forsikringsoplysningen.dk, information om forsikringer.
- www.um.dk, rejsevejledninger om blandt andet ricisi.